Sælfangst i Canada
Ankomst til Charlottetown i Canada
Kun få sæler ude på isen
Igen ud på isen for at kigge efter sæler
Vi flytter til New Foundland i morgen
Masser af sæler på New Foundland
En dag jeg aldrig vil glemme
Så kom datoen
Status på sæljagt

Sælfangst i Canada
21-03-2007 09:10:15

I morgen kl. 12.00 sætter jeg mig ind i et fly fra Kastrup til Montreal i Canada. Derfra skal jeg flyve to timer videre nordpå til Charlottetown, som er den største by på Prince Edwards Island ved den canadiske østkyst. Det er her, at den årlige canadiske sælfangst indledes i slutningen af marts, og hvor der i alt bliver slået omkring 300.000 sæler ihjel. Jeg vil være til stede for at se med egne øjne, hvordan jagten foregår (det bliver sikkert en grum og ubehagelig oplevelse), men også for at skabe debat og opmærksomhed om dyrplageriet.

Nu er jeg ikke imod, at man fanger sæler, eller at nogen køber sig en sælpels. Tværtimod har jeg i mange år bakket op om grønlændernes ret til sælfangst på bæredygtig vis. Jeg håber også, at den traditionelle fangst vil blive undtaget, hvis vi får et generelt forbud mod import af sælskind til EU.

Det, jeg er imod, er den kommercielle sælfangst, hvor dyrevelfærden fuldstændig går fløjten til fordel for at tjene penge. Sådan er det i i St. Lawrence Golfen, hvor jeg skal overvære jagten. Her bliver sælerne slået ihjel med kølle, det vil sige, de får et ordentligt gok oveni. Hvis det gøres helt præcist og kort, kan det være en hurtig og effektiv måde at aflive dyrene på, men problemet er, at fangerne har rasende travlt med at slå sælerne ned inden de kravler væk, så mange af dyrene bliver ramt forkert og forbløder herefter på isen. Op mod 42% af dyrene bliver flået, mens de stadig er i live. Det er fuldstændig uacceptabelt.

Det store grønlandske pelsfirma Great Greenland, som er ejet af det grønlandske hjemmestyre, opkøber hvert år ca. 45.000 skind fra Canada og understøtter dermed jagten. Jeg synes, det ville klæde Great Greenland at stoppe importen af de canadiske skind, indtil vi kan være helt sikre på, at dyrevelfærden er i orden. Sælskind er smukt og varmer skønt om vinteren, men som forbrugere vil vi ikke være med til at støtte en industri, der ser stort på dyrevelfærd.

I de næste par dage kan du læse mere her på bloggen om min tur til Canada. Jeg vil også se, om jeg kan tage nogle billeder med mit kamera og lægge dem ind.

Back to top

Ankomst til Charlottetown i Canada
23-03-2007 14:50:48

Efter mange timer i tre forskellige fly København-London-Montreal-Charlottetown, jet-lag og ankomst om aftenen til regn og blæst i Charlottetown faldt jeg hurtigt i søvn.

Efter kun fem timers søvn er jeg noget groggy, men jeg glæder mig utroligt meget til at komme ud på isen. Vi skal først med et lille fly og dernæst med helikopter videre. Det bliver måske svært at lande på isen, da isen simpelthen ikke er så tyk herovre på grund af den varme vinter. Det sner heller ikke, så gad vide om jeg får brug for alt det varme vintertøj, jeg har slæbt med.

Om lidt skal jeg ned og hilse på de andre deltagere på turen, som kommer fra forskellige amerikanske og britiske dyreværnsorganisationer. Det bliver spændende at møde mine rejsekolleger og høre deres erfaringer - for flere af dem var også med sidste år, da de foretog en lignende ekspedition, og det gik vist ret dramatisk for sig, da fangere forsøgte at blokere deres både. Den amerikanske organisation, der står i spidsen for turen, hedder Humane Society of the United States. Man kan se, hvad de laver på dette link: www.hsus.org

Back to top

Kun få sæler ude på isen

24-03-2007 12:00:00
Efter morgenmaden tog vi ud til lufthavnen, hvor vi var kl. 9. Vi satte kurs mod Sydney - en lille by i St. Lawrence Golfen. Flyveturen tog knap to timer over land og vand, inden vi kom frem til den helikopter, som skulle flyve os ud over isen. Med os havde vi en fotograf samt Rebecca Aldworth, der er direktør for ”Canadien Wildlife Issues” i HSUS (The Human Society of the United States). Hun har overværet sæljagten mange gange før, og det er derfor utroligt spændende at høre om alle hendes erfaringer.

Jeg må sige, at turen allerede har taget en helt anden drejning, end jeg umiddelbart havde forudset. Jeg er her jo først og fremmest for at se sælerne og dernæst for selv med egne øjne at se, hvad der sker under selve sæljagten. Men hvis sæljagten skal finde sted her i St. Lawrence Golfen om et par dage, så bliver der hård kamp om sælerne. Vi fløj rundt i helikopteren i over to timer og så kun én sæl. Sagen er den, at der simpelthen ikke er andet end pakis, og der kan de små babysæler, whitecoats, ikke leve. For falder sælen i vandet før den er en måned gammel, dør den. Og så er der heller ingen ungsæler, til når jagtsæsonen går i gang. Rebecca er af den opfattelse, som i øvrigt deles af alle andre jeg har talt med, at sælerne simpelthen er druknet, fordi isen går i opløsning, da det ikke er koldt nok. Billedet her er fra vores tur.

Det er ikke det første år, det er sådan. Og det er ikke kun her i den sydlige del, at det er et problem. Sælerne fødes senere længere nordpå, og hvis isen også smelter der, begynder det, at blive et stort problem.

Det forventes, at den canadiske regering snart vil give tilladelse til at jage mellem 300.000 og 350.000 sæler. Men ingen ved endnu, hvornår jagten i år går i gang. Det skønnes, at allerede 260.000 sæler er døde, fordi de simpelthen ikke har kunnet overleve ude på den tynde is. Alle heroppe siger, det er pga. klimaforandringerne. Hvis det er rigtigt, har jeg med egne øjne været vidende til konsekvenserne – og det vækker bestemt bekymring. En ting er i hvert fald sikkert. Her hvor man normalt jager sæler, kan man godt glemme alt om det. Der er simpelthen ikke nogen i miles omkreds. Jagten vil dog stadig finde sted, men blot længere nordpå.

Efter en lang og begivenhedsrig dag gik turen tilbage igen til Charlottetown med det lille fly. Det var noget af en gyngetur. Jeg når forhåbentligt at vænne mig til det!

Back to top

Igen ud på isen for at kigge efter sæler

25-03-2007 11:13:59
Lørdag morgen vågnede jeg op til det dejligste vejr. Det var koldt og himlen var blå. Efter morgenmaden kørte vi ud til lufthavnen i Charlottetown. Her fløj vi af sted i vores helikopter med piloten Cathrine.

Vi skulle ud og se, om vi kunne finde is andre steder i nærheden for på vores tur i fredags, så vi hverken megen is eller sæler. Desværre måtte vi konstatere, at det ser sort ud. Vi så kun en masse løs is og ikke en eneste sæl. Under normale forhold burde isen være fast, og det skulle vrimle med sæler og whitecoats, som de små sæler hedder, men trist nok er der bare ingen.

Rebecca, som er den erfarne sælekspert fra HSUS, var i nyhederne i går med en appel om at afblæse jagten i år, da næsten hele den forventede kvote af sæler allerede er døde. Lad os se om hun får held med sit forehavende. Det er stadig hemmeligt, hvornår jagten starter, så tiden fra nu af er kun ventetid. Man forventer, at jagten i år kun vil vare to dage, hvor omkring 300.000 sæler på rekordtid må lade livet. Men alt dette er kun gisninger. Den canadiske regering holder kortene meget tæt til kroppen og har endnu ikke meldt noget ud. De ønsker ikke at dele deres viden med andre end fangerne, da de godt er klar over, at sæljagten er meget upopulær mange steder.

Senere i dag holder vi et planlægningsmøde her i hovedkvarteret, hvor jeg bor. Jeg tror, vi ender med at ændre på den oprindelige plan med at se jagten her i området og i stedet rykke nordpå en af de nærmeste dage. Nu må vi se, hvad folkene i helikopteren siger, for de har været ude hele dagen for at følge fangernes aktivitet.

Back to top

Vi flytter til New Foundland i morgen

I dag har vi ikke været ude på isen, men er blevet her i Charlottetown. Vi har været på lidt sightseeing i området. Her er utrolig skønt og meget smukt og stille (se byen her).

Ellers er dagen gået med planlægning og pakning. Vi har besluttet os for at tage til Deer Lake på New Foundland (se byen her) i morgen tidlig. Det er i øvrigt også her langt de fleste sæler i Canada jages. Vi har valgt Deer Lake, fordi det ligger lidt inde i landet, og der bor ingen fiskere/fangere i byen. De foregående år har der nemlig været nogle kedelige sammenstød mellem fangerne og folk som os, der gerne vil overvære jagten for at være sikre på, at den foregår på en dyrevelfærdsmæssig i orden måde. Men vi skulle være i sikkerhed i Deer Lake.

Alle har meget travlt. Vi skal tage imod nogle forskere, som skal med os ud på isen for at overvære jagten. De skal bl.a. lave analyser af de dræbte sælers stressniveau. Der kommer også en række udenlandske og canadiske medier for at overvære jagten.

Der går forlydender om, at jagten går i gang på onsdag. Oprindeligt regnede vi jo med, at den ville gå i gang mandag (i morgen) i St. Lawrence Golfen. Og min plan var derfor at flyve hjem igen til København mandag aften. Men jeg har besluttet mig for at blive til på onsdag, så jeg kan se jagten. Det er jo derfor, jeg er her.

Forhåbentligt får vi vores tilladelser til at overvære jagten tirsdag, så vi kan komme ud og se den onsdag. Sådan en skal alle have. Af den fremgår det bl.a., at man ikke må gribe ind og forsøge at redde sælerne. Og man skal holde sig på min. 20 meters afstand fra selve jagten. Bortset fra at der venter os en ubehagelig oplevelse forude, skulle New Foundland være en perle af natur. Det er en kæmpe ø, hvor der kun bor en halv million mennesker.

Dagen i dag har også budt på en rigtig god nyhed. Great Greenland har nemlig helt klart og tydeligt sagt, at de ikke har importeret canadiske sælskind i 2006 (se også min pressemeddelelse fra i dag her). Det skaber også stor glæde heroppe. Nu mangler vi bare, at de siger, de heller ikke vil gøre det i 2007, eller i årene der kommer. Det er en glædelig nyhed. Men der er stadig et stykke vej endnu for at sikre en bedre dyrevelfærd for sælerne her i Canada.

Back to top

Masser af sæler på New Foundland

28-03-2007 17:18:35
I går kørte vi fra vores base i St. Lawrence Golfen til Deer Lake på New Foundland. Det var en 14 timers køretur i bil samt en lille færgeoverfart. Jeg har efterhånden fået set en del af Canadas østkyst. Her er en helt fantastisk natur med nogle utrolig skønne farver. Billedet her er taget fra hotellet i Deer Lake.

Efter vi havde hvilet os lidt på hotellet, ville vi en tur ud med helikopteren for at se, om vi kunne lokalisere nogle sæler ude på isen. Der skulle nemlig være rigtig mange her på New Foundland. Det er koldt, og isen er fast, så de små sæler har kunnet overleve og er ikke faldet i vandet og døde ligesom i St. Lawrence Golfen. Og ganske rigtigt. Vi så tusindvis af sæler fra helikopteren, som kravlede rundt ude på isen. Så her er i hvert fald masser af sæler til, når jagten går i gang. Denne tur har dog indtil videre været alt andet end, hvad jeg havde forventet. Efter at have fløjet rundt et par timer skulle vi ned på jorden og tanke op, inden vi kunne flyve tilbage til Deer Lake. Men da vi var færdige, var det blevet for mørkt og tåget til, at det var forsvarligt at flyve tilbage. Så vi er nu strandet i St. Augustin, hvor vi har måttet overnatte. Vi er havnet et lille sted langt væk, hvor der vitterligt ingenting er at foretage sig. Men jeg kan kun grine af de mange uforudsigelige ting, som hele tiden dukker op. Jeg håber dog, at tågen letter, og at vi snart kan begynde vores tur tilbage til Deer Lake.

Back to top

En dag jeg aldrig vil glemme

29-03-2007 22:59:24
I går var en af de mest udfordrende dage i mit liv indtil dato. Det er helt sikkert, at jeg aldrig vil glemme den helikoptertur, vi kom ud på. Vi var jo strandet oppe ved St. Augustin og skulle flyve tilbage til Deer Lake, ligeså snart vejret tillod det. I går eftermiddags vurderede piloten, at det var ok at flyve. Så vi kom igen op i luften og ud over isen. Men vi røg ind i et frygteligt snevejr. Og sigtbarheden var derfor utrolig lav. Det var meget ubehageligt. Og da jeg kunne se svedperlerne pible frem hos piloten af ren nervøsitet, begyndte jeg for alvor at tænke på, om vi skulle klare turen. Vi sad alle helt stille og håbede på, at vi snart kunne se land, så vi kunne komme ned på jorden i sikkerhed. Efter vi havde fløjet rundt i små to timer, så vi endelig land. Og det hele endte heldigvis godt. Vi kom ned – godt nok 260 km nordpå, men ned kom vi. Her måtte vi vente i tre timer, inden vi blev hentet. Og så havde vi en tre timers køretur foran os til Deer Lake. Da vi kom frem til hotellet og lige havde sundet os lidt, gik vi ud for at spise en god middag. Det trængte vi vist alle til.

Her til morgen var det meningen, at den canadiske regering ville bekendtgøre både starttidspunktet for jagten samt dette års kvote. Det endte desværre kun med, at de meddelte kvoten, som i år er sat til 270.000 sæler. Det er færre sæler end de foregående år, som bl.a. skyldes, at der ingen sæler har været i St. Lawrence Golfen. Læs mere her.

Vi ved altså stadig ikke noget om, hvornår jagten starter. Meldingen lyder blot igen på, at det snart vil blive annonceret. Så vi har kun de løse rygter at forholde os til. De går på, at regeringen i morgen kl. 15 (dvs. kl. 20 dansk tid) vil fortælle, hvornår jagten går i gang. Det hele forbliver dermed meget hemmeligt. Jeg har spurgt nogle af dem, jeg er heroppe sammen med, og som har været her mange gange før, om forløbet virkelig er sådan hvert år. De siger, det skifter meget. Nogle år kommer der klare meldinger om jagten, og andre år er det som i år, hvor ingen får noget at vide, og lige pludselig er jagten i gang. Vi må se, om morgendagen byder på den nyhed, som vi alle går og venter på.

Vi ved stadig heller ikke noget om, hvornår sæljagten går i gang. Vi har jo hele tiden regnet med, at det ville blive i mandags. Men vi ved ærlig talt ikke, hvad der foregår. Ét er i hvert fald helt sikkert. Den canadiske regering holder kortene meget tæt til kroppen og er meget omhyggelige med, at vi ingenting får at vide. Det er tydeligt, at det ikke passer dem, vi er her.

Back to top

Så kom datoen

02-04-2007 17:30:06
Fredag kom den længe ventede nyhed fra den canadiske regering – sæljagten går i gang onsdag den 4. april. Det var både en god og frustrerende nyhed. God - fordi nu vidste vi, hvornår jagten endelig ville gå i gang. Frustrerende - fordi jeg og nogle af mine rejsefæller ikke kunne strække turen i Canada en uge til. Vi troede jo oprindeligt, at jagten ville gå i gang mandag den 26. marts og har ventet på datoen lige siden. I forgårs tog jeg derfor afsked med de 10 mennesker, som jeg har brugt mange timer sammen med i den sidste uges tid for at vende tilbage til mine andre gøremål herhjemme. Det var nu også et dejligt gensyn med familien og dejligt, da min datter sprang glad i armene på mig, da jeg kom ind ad døren i går eftermiddags.

Det var en lang flyvetur fra Deer Lake til København, så jeg havde god tid til at reflektere over den seneste uges begivenheder. Selvom jeg er rigtig ærgerlig over, at jeg ikke når at se selve jagten, har det alligevel været en utrolig lærerig tur. Jeg har fået et større indblik i, hvordan sæljagten foregår gennem mine mange og lange samtaler med nogle af de mennesker, som har overværet den år efter år. Og det har ikke været betryggende beretninger, de har leveret, skulle jeg hilse og sige. Jeg har også brugt mange timer i helikopter både i St. Lawrence Golfen og på New Foundland for at lokalisere sælerne og har set, hvilke naturmæssige udfordringer vi står over for i fremtiden. Der var nemlig ingen ungsæler i St. Lawrence Golfen. De var alle formodentligt døde, fordi de er faldet igennem den tynde is. Men jeg har også fået et større indblik i, hvilke udfordringer dyrevelfærdsorganisationer står over for, når lokalbefolkningen bestemt ikke er begejstret for deres tilstedeværelse. Heller ikke den canadiske regering har været begejstret. De har jo nærmest leget kispus med os om jagtdatoen. Lukkethed har nu aldrig løst nogle problemer – snarere tværtimod.

Det er bestemt ikke utænkeligt, at jeg tager af sted igen til næste år for at se, om det kan lykkes at overvære den ubehagelige sæljagt. For dyrplageriet ude på isen skal stoppes. Det er helt utilgiveligt, at så mange ungsæler hvert år udsættes for det rene dyrplageri, når skindet flås af dem, mens de stadig er i live. Jeg håber derfor også, at Europa-Kommissionen skynder sig med deres undersøgelse af sæljagten, så vi kan få indført et importforbud – men hvor den traditionelle sælfangst på Grønland undtages. Jeg mener, et importforbud er det eneste rigtige indtil den canadiske regering får styr på sæljagten (læs min pressemeddelelse her).

I de kommende dage og indtil jagten er overstået, vil jeg holde tæt kontakt til Rebecca fra HSUS og til de andre, som er blevet deroppe. De har lovet at holde mig løbende orienteret om, hvad der sker på New Foundland.

Back to top

Status på sæljagt

12-04-2007 12:00:00

Den canadiske sæljagt har nu stået på i en uge og ifølge de informationer, jeg løbende har modtaget fra Rebecca Aldworth, der er direktør for ”Canadien Wildlife Issues” i den amerikanske dyrevelfærdsorganisation HSUS, går det ikke stille for sig. Til trods for vejrproblemer, der nogle få dage har medført at holdet ikke har haft mulighed for at observere jagten fra luften, er det igen i år meget brutale scener, der udspiller sig på isen i den nordlige del af St. Lawrence Golfen.

Tusindvis af sæler er den sidste uges tid blevet dræbt med slag fra køller, og som ventet ser det desværre ud til, at lovgivningen ikke bliver overholdt. HSUS har igen i år set, hvordan jægerne slår de helt unge sæler ihjel, som kun er få uger gamle. Endvidere mener HSUS at kunne dokumentere, hvordan jægernes brug af køller strider imod den canadiske lovgivning. Den siger, at der skal foretages en refleksprøve, som skal afgøre om sælen stadig er i live. Ifølge Rebecca løber fangerne igen i år rundt på isen og slår sælerne ned, for så derefter at sætte dem på krog og trække dem ombord på deres båd uden at foretage nogen form for undersøgelse af deres tilstand.

Det er desværre ikke et nyt fænomen og netop et af hovedproblemerne ved den form for jagt, hvor fangerne er under et stort tidspres, fordi de skal slå flest muligt sæler ihjel på meget kort tid. HSUS og andre dyrevelfærdsorganisationer mener at have beviser for mere end 700 åbenlyse brud på lovgivningen – men der er stadig ingen reaktioner fra den canadiske regering.

Back to top

Ovenstående er taget fra Gitte Seebergs hjemmeside

Home | Information | Sign | Comments | Library | News | Get Involved | Links | Contact | Site Map